Pann ox 1319 var min første "rigtige" araber. Jeg købte ham i 1991 hos Stutteri Dan Arab, da han var 2,5 år gammel. Han blev min tro følgesvend de næste 10 år. Vi har både startet LA spring, LA dressur og mange forskellige westernklasser. Han var hingsten, der kunne rides med en snor omkring halsen, også blandt hopper. Han vidste altid, hvor han havde mig og omvendt.
Vi har ufatteligt mange gode oplevelser bag os. Blandt andet fra 1994 og 1995, hvor vi turede Danmark tyndt sammen med DSAH's show team. Vi var med til at promovere fuldblodsaraberen som andet end udstillingshest. Vi har været med til diverse indvielser, dyrskuer, opstart af araber galopløb i western udstyr. Vi har sågar redet på Kalundborg havn.... - vi var kommet for sent til færgen og måtte slå 4 timer ihjel med lidt godt til ganen for både de 2- og 4-benede, og der var tid nok til at sondere terrænet til hest i grime og snor. Vi har også leget garderhusar til fastelavn på rideskolen og været på midterside plakaten i Harley Davidson Club of Denmark's medlemsblad HD-Journalen. Nogen stjerne på show blev han aldrig, men han var og vil altid være min stjerne.
Til en showspringning på DSAH's show i 1997, måtte jeg stå af og trække en haltende hest ud af banen og siden blev han aldrig ridehest igen. Men da jeg jo havde muligheden for at have ham gående hjemme, blev han pensionist og forkælet endnu mere end før og han stor trivedes.
Den 31. december 2000 skete det uheldige så! En vallak var for provokerende på en anden mark og Pann ville lige vise hvem der bestemte, så han slog ud med et forben, men kom i hegnet og knækkede en pæl. Pælen sprang tilbage og ramte ham på forbenet, så det blødte voldsomt. Røntgenbilleder viste, at knoglen var beskadiget og at der skulle en operation og lang tids ro til, hvis der skulle gøres noget. Men at sætte min livsglade hingst på stald i flere uger, ville tage livsglæden fra ham, så jeg bestemte mig for lige at se tiden an og se hvordan han klarede sig. Der gik et par uger og han blev ikke bedre selvom såret nu var helet, og en dag hvor han hoppede lidt rundt måtte han gå i knæ på forparten. Det dårlige ben kunne ikke bære ham...Da vidste jeg, at det var slut, og at det eneste rigtige jeg kunne gøre var at lade ham få fred. Det fik han den 26. januar 2001. Han efterlader et enkelt afkom, Harley Davidson, det første føl avlet af Davidson Arabians.
Tilbage er alle de gode minder og billeder fra de 10 år, vi havde sammen. Og selvom jeg ikke kan se ham i levende live, våger hans sjæl stadig over ejendommen, hans billede og navneskilt fra hans boks hænger stadig i stalden og ligegyldigt, hvor jeg er, er hans portræt altid ved mig. Jeg vil altid elske og savne ham.